Senior-camping på Djursland

Hos Grenå Strand Camping har vi forsøgt at kreere en campingplads, der tilgodeser ønsker og behov, fra både børnefamilier, par og seniorer.

Grenå Strand Camping er den ideelle campingplads for jer seniorer, der ønsker at campere tæt på en af de fineste strande i Danmark, gå på opdagelse i den omkringliggende natur og befinde jer blot få kilometer fra en historisk by med smukke, lokale seværdigheder.

Seniorer (55+): Få dit ophold billigere i lavsæsonen.

Som seniorer har man ofte muligheden for også at campere i lavsæsonen, hvor pladsen ikke er nær så travl. Hvis I sætter pris på en rolig atmosfære og muligheden for at have mere af vores campingplads helt for jer selv, vil vi bestemt anbefale jer også at besøge os i lavsæsonen. Vi har dertil også gjort det billigere for seniorer at nyde vores campingplads i lavsæsonen, hvor prisen pr. døgn er blot 172 kr. ekskl. miljøgebyr.

Aktiviteter på Djursland

Vi råder over en stor campingplads, hvor der er rum til at slappe af, gå skønne ture i den nærliggende skov og naturligvis tage et morgendyp i havet, men I må endelig også besøge de omkringliggende byer på Djursland.

Vi plejer at anbefale vores seniorer på campingpladsen at besøge enten den historiske by, Grenå, der huser både skønne bindingsværkshuse og små forhandlere eller besøge den skønne gårdbutik og café i Høbjerg. I kan med fordel også lægge et smut forbi Rugaard Gods, der er omkredset af to søer, og hvis søer både besøges af fiske- og havørne, man ellers aldrig ser i Danmark.

Besøg os i receptionen, hvis I ønsker flere anbefalinger til attraktioner, som vores andre senior campister altid har sat stor pris på.

Bedsteforældredage: Samvær med børnebørnene

Hos Grenå Strand Camping har vi også et bedsteforældre-tilbud, hvor I kan tage alle jeres børnebørn, under 18 år, under armen og nyde samværet med hinanden i fire sammenhængende dage her hos os. Det kan I gøre i de attraktive uger, 25-27-31-32, hvor I kan tage børnebørnene med på stranden, spille piratgolf og nyde hinandens selskab ved poolen.

Læs mere om vores priser for senior camping